We Train artikel

Hvordan ser den brugervenlige aktivitetsbeskrivelse ud?

Af Nadia Rosgaard Lauritzen - bevægelseskonsulent.

We Train
  • Hvordan ser den bedste og mest brugervenlige aktivitetsbeskrivelse ud?
  • Ikke alle aktiviteter har brug for de samme typer informationer
  • Måske behøves det ikke være effektivt? Måske må det gerne være svært og lidt tidskrævende?

Hvordan ser den bedste og mest brugervenlige aktivitetsbeskrivelse ud?

Tid. For både elever og lærer er tid en begrænsende faktor. Tiden, som begrænsende faktor opleves dog lidt forskelligt for eleverne og lærerne. Hvor eleverne har svært ved at nå at lave bevægelse i pauserne, har lærerne svært ved at finde tid til at forberede gode, meningsfulde bevægelsesaktiviteter til undervisningen.

Derfor har vi lavet en indsats i We Train projektet, hvor lærerne arbejder med at udvikle meningsfulde bevægelsesaktiviteter og dele dem med hinanden. I den forbindelse har jeg talt med en underviser på Tietgenskolen, om hvordan den mest brugervenlige aktivitetsbeskrivelse ser ud. Hvilke informationer der er nødvendige og tilstrækkelige for at kunne omsætte aktivitetsbeskrivelserne til praksis i undervisningen. Uden helt at vide det, da vi startede interviewet, endte det med at handle meget om læringsstile og forskellige læringsbehov.

Ikke alle aktiviteter har brug for de samme typer informationer

Interviewet tog udgangspunkt i spørgsmålet ”hvordan ser den mest brugervenlige aktivitetsbeskrivelse ud?” og det viste sig at der ikke nødvendigvis er et simpelt svar på det spørgsmål. Afhængigt af hvilken type aktivitet, graden af kompleksitet og antallet af regler/retningslinjer, kan der være forskellige behov for viden og medier til formidling af aktiviteten. Hvis en bevægelsesaktivitet er meget kompleks, eller hvis der er en meget specifik ”bane” eller ramme for aktiviteten, kan det være en fordel at supplere aktivitetsbeskrivelsen med et visuelt materiale, billeder eller film.

”Jeg synes det er lidt svært at svarer på, hvad der er den mest brugervenlige aktivitetsbeskrivelse, for det afhænger af aktiviteten og ens kendskab til aktiviteten. Hvis man kender en aktivitet godt, altså kender reglerne og har erfaringer med aktiviteten, så kan det måske være nok med en skriftlig beskrivelse af aktiviteten. Men hvis det er aktivitet man ikke kender i forvejen, og som er meget kompleks, kan det være nødvendigt med noget mere visuelt; fx tegninger, billeder eller video. Så det korte svar må være at det afhænger af lærernes forudgående kendskab til aktiviteten, kompleksisten af aktiviteten og reglerne og om der er fagligt indhold i aktiviteten” Jeppe, Tietgenskolen

Lærerne har ligesom eleverne forskellige læringsstile og forudsætninger for at forstå og omsætte aktivitetsbeskrivelser til praksis i undervisningen. Det kan derfor være svært, for ikke at sige umuligt, at lave en skabelon for hvordan den bedste aktivitetsbeskrivelse ser ud.

Måske behøves det ikke være effektivt? Måske må det gerne være svært og lidt tidskrævende?

En stor udfordring i forhold til at igangsætte bevægelsesaktiviteter i løbet af skoledagen, handler om forberedelse, tidspres og arbejdsbelastning. I en spørgeskemaundersøgelse vi lavede på de 3 projektskoler om lærernes motivation for at igangsætte bevægelse i undervisningen, blev det tydeligt at der er et paradoks omkring lærernes motivation og rammerne for forberedelse og afvikling af bevægelsesaktiviteter i undervisningen. I undersøgelsen giver 52% af de adspurgte lærere udtryk for at de ikke har tid nok til at forberede meningsfulde bevægelsesaktiviteter til undervisningen. I samme undersøgelse svarer 57% af de adspurgte lærere at de er mest motiverede for at igangsætte bevægelsesaktiviteter, hvis de har et fagligt indhold og er relevante i forhold til undervisningsindholdet. For at gøre forberedelsen af bevægelsesaktiviteter lettere for lærerne, har vi lavet en indsats, der har til hensigt at gøre det lettere for lærerne at udvikle og dele bevægelsesaktiviteter til konkrete undervisningsforløb. Og derfor kom vi i interviewet også til at snakke om gode effektive løsninger, i forhold til at gøre forberedelsen lettere for lærerne.

”Jeg synes ikke altid det giver mening at have så stort fokus på at gøre ting mere effektive og optimere. Nogle gange må det også gerne være svært, for der sker også noget når man forbereder sit eget. Jeg synes måske det ville give mening hvis lærerne fik tid til at udvikle deres eget materiale, for det er bare ikke det samme at igangsætte en bevægelsesaktivitet man ikke selv har lavet, eller været med til at lave. Det er lidt det samme som når man overtager powerpoint fra andre. Det giver selvfølgelig god mening at forsøge at gøre det lettere at dele viden, men måske er det også okay at det er svært nogle gange.” Jeppe, TietgenSkolen.

Selvom vi gør en masse indsatser og tiltag for at gøre det lettere for lærerne at lykkes med bevægelse i undervisningen, er det måske også nødvendigt at acceptere at det er svært for nogle lærere at igangsætte bevægelse i undervisningen. Forberedelsen og det personlige gennemarbejde af bevægelsesmaterialet er måske nødvendig for at den enkelte lærer kan være autentisk i igangsættelsen af bevægelsesaktiviteter.

WeTrain_idraet-paa-havnen_2022
Bliv klogere på projekt: We Train

We Train

We Train er et samarbejde mellem tre odenseanske erhvervsskoler, hvor vi er fælles om at tænke bevægelse ind i løbet af skoledagen, så vi kan skabe en bæredygtig bevægelseskultur.

Nysgerrig på We Train? Kontakt Nadia
Nadia Rosgaard Lauritzen er bevægelseskonsulent og arbejder hver dag for at skabe spændende aktiviteter, hvor vores elever, udover at gå i skole sammen, også kan lave andre ting sammen i deres skoledag. Udover at være bevægelseskonsulent på Tietgen Business, så underviser Nadia Rosgaard Lauritzen i faget samfund og sundhed, hun arbejder med elevrådet på skolen, og hun har meget fokus på trivsel og fællesskab i det daglige på skolen.
Nadia_Rosgaard_Lauritzen_NRLA_800x800-removebg