Artikel om We Train-projektet

We Train projektet har et enormt stort fokus på motivation til bevægelse, men primært elevernes. I denne artikel vil vi belyse lærernes motivation til at igangsætte bevægelse i undervisningen og nogle af de udfordringer der er forbundet med lærernes motivation. Denne artikel er den første af to artikler om motivation til at motivere til bevægelse på erhvervsskolen. Den anden artikel kommer til at belyse elev ambassadørernes motivation til at igangsætte bevægelse i pauserne og samarbejde med lærerne om bevægelse i undervisningen.

I opstartsfasen af We Train projektet, undersøgte vi elevernes motivation til at deltage i bevægelse i løbet af skoledagen. Undersøgelsen viste, at eleverne er mest motiverede til at deltage i bevægelse, hvis bevægelsen sker i undervisningen og er styret af lærerne. Med andre ord har lærerne en stor betydning, når det kommer til elevernes motivation til at bevæge sig i løbet af skoledagen. Måske er lærernes motivation for at igangsætte bevægelse en forudsætning for at eleverne bliver motiverede?

Som bevægelseskonsulent i projektet, har jeg arbejdet sammen med mange af de tre projektskolers lærere. Jeg har været med i mange timers undervisning, både som igangsætter, som observatør, sparringspartner og inspirator. Jeg oplever, at mange lærere, langt de fleste faktisk, er motiverede i en eller anden grad til at igangsætte bevægelse i undervisningen. Nogle synes det svært og mangler inspiration, mens andre er mere vant til at igangsætte bevægelse og lege. Forudsætningerne for at igangsætte og styre bevægelsesaktiviteter er meget forskellig på erhvervsuddannelserne, og der er mange faktorer i spil, når det handler om, hvorvidt lærerne er motiverede. Nogle lærere har brug for meget forberedelse, for at kunne igangsætte bevægelsesaktiviteter i undervisningen på en autentisk og meningsfuld måde. For andre lærere kræver det ikke særlig meget forberedelse. For de lærere som har brug for mere tid til forberedelse, bliver det i høj grad et spørgsmål om prioritering mellem forberedelsen af den faglige undervisning og/eller bevægelsesaktiviteter.

I en spørgeskemaundersøgelse, vi har lavet blandt lærerne siger 52% af de adspurgte lærere, at de oplever, at de ikke har nok tid til at forberede bevægelsesaktiviteterne og at dette er den største barriere for at igangsætte bevægelse i undervisningen. I samme undersøgelse siger 33% af lærerne, at de ikke har tilstrækkelig viden, erfaring eller kompetencer til at igangsætte bevægelse i undervisningen.

Når vi arbejder med motivation til bevægelse hos eleverne, har vi fokus både indre og ydre motivation. Når vi arbejder med lærernes motivation, giver det mening at kigge på samme sondring, mellem indre og ydre faktorer, der enten fremmer eller hæmmer motivationen.

Glen Nielsen skildrer i artiklen Trivsel i og gennem bevægelsesaktiviteter forskellen mellem indre og ydre motivation. Indre motivation handler om en indre lyst til at lave en aktivitet, og en oplevelse af at aktiviteten har mening og er værdifuld i sig selv. Ydre motivation er når man laver en aktivitet fordi aktiviteten har gevinster eller formål som ligger udenfor aktiviteten. Det kunne eksempelvis være når man didaktisk vælger at lave en bevægelsesaktivitet fordi eleverne har brug for en aktiv pause, for at de bedre kan koncentrere sig efter aktiviteten. Eller med andre ord, er det ikke aktiviteten i sig selv der er årsagen til, at man igangsætter den. Derimod er aktiviteten et middel til at opnå en ønsket effekt.

I undersøgelsen om lærernes motivation, svarer 85,7% af lærerne, at de er motiverede til at igangsætte bevægelsesaktiviteter, som har et fagligt indhold. I disse typer bevægelsesaktiviteter, bruges bevægelsen til at formidle faglig viden igennem kroppen. Det er ikke som sådan bevægelsen i sig selv, der har værdi, men derimod det læringsudbytte, som aktiviteten kan tilføje det faglige læringsindhold. De fleste bevægelsesaktiviteter, der har et fagligt indhold, kræver mere forberedelse, netop fordi det faglige indhold skal tænkes ind i bevægelsesaktiviteten. I samme undersøgelse er det kun 23,8% af lærerne, der svarer, at det giver mening for dem at igangsætte bevægelsesaktiviteter, der skaber bevægelsesglæde. Spørgeskemaundersøgelsen kunne tyde på, at mange lærere primært selv er motiveret af ydre omstændigheder til at igangsætte bevægelsesaktiviteter i undervisningen. Hvor bevægelsen har en mere eller mindre tydelig effekt på læringsudbyttet.