Hhx er den merkantile studentereksamen med fokus på erhvervslivet og det praksisnære. På hhx lærer du om erhvervslivet, samfundet og økonomi. Vi kobler ting fra dagligdagen med teorien i bøgerne.
Hhx er den merkantile studentereksamen, og ligesom alle andre gymnasiale uddannelser er hhx almendannende og studieforberedende. Det, der gør hhx speciel er, at uddannelsen også er erhvervsrettet.
Studieforberedende
... fordi hhx giver adgang til at læse videre. En hhx er et rigtigt godt afsæt til videregående uddannelser inden for fx økonomi og handel, jura, journalistik, kommunikation, sprog og kultur, men giver dig også mulighed for at videreuddanne dig til politibetjent, lærer eller socialrådgiver.
Almendannende
... fordi du fortsætter med mange af de fag du allerede kender, som er vigtige i forhold til at forstå samfundet og blive klar til videregående uddannelser. Det vil sige dansk, engelsk, samfundsfag, historie, matematik med flere. Herudover kommer merkantile fag som afsætning, virksomhedsøkonomi, jura og international økonomi. Fælles for fagene er, at de har fokus på aktuelle problemstillinger, du skal lære for at udvikle dig og forstå dig selv og den verden vi lever i.
Erhvervsrettet
... fordi du på hhx får en stribe fag, som ruster dig ekstra godt til job og uddannelse inden for erhvervslivet.
Det sociale samvær er megagodt. Fx Five-a-side gør rigtig meget for at man lærer hinanden bedre at kende i klassen. Men man kommer også ud blandt de andre på gymnasiet på en lidt anden måde end i hverdagen.
Camilla Vedel Hansen, Økonomi & samfundslinjen
Hhx på Tietgenskolen er fællesskab, fede fag og praksisnær undervisning
Mathias Brems, Eliteidrætslinjen
Lærerne er rigtig dygtige til at formidle stoffet. Specielt i de merkantile fag som afsætning, virksomhedsøkonomi og markedskommunikation. De går det virkelighedsnært.
Philip Rieper Sørensen