Vores vision er at understøtte den faglige udvikling af dygtige og engagerede hhx-elever på tværs af studieretninger. På Tietgen Handelsgymnaisum har vi to talenttilbud - Tietgen Talent og Akademiet for Talenfulde Unge (ATU) til dig som har lyst og vilje til at yde en ekstra indsats.
Tietgen Talent er et tilbud til vores dygtigste elever, der udbydes i samarbejde med Syddansk Universitets Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi.
I løbet af skoleåret arbejder eleverne selvstændigt i grupper med en selvvalgt problemstilling under et overordnet økonomisk emne. Grupperne modtager løbende sparring og vejledning fra phd-studerende på instituttet og deltager i løbet af året i en række faglige arrangementer på universitetet. Disse består bl.a. af oplæg om mikro- og makroøkonomi, statistik og metode, samt forskeroplæg. Desuden indgår bl.a. besøg hos fx virksomheder og tænketanke samt et kursus i retorik og præsentationsteknik.
Programmet afsluttes med en finale, hvor grupperne præsenterer deres projekter for et dommerpanel bestående af en ledelsesrepræsentant fra Tietgen, en professor fra SDU og en repræsentant fra det private erhvervsliv. Tanken er at give eleverne en forsmag på universitetet, samtidig med at det giver ekstra udfordringer til de dygtigste elever.
Overordnede emner har været sundhedsøkonomi, demografi og migration, big data samt klima- og energiøkonomi.
Sådan bliver du del af hhx-talenterne
Har du fagligt og personligt overskud? Og kunne tænke dig lave lidt ekstra sammen med andre dygtige unge, så er ATU måske noget for dig!
Akademiet for Talentfulde Unge (ATU) er et regionalt talentprogram på tværs af gymnasietyper, som sætter bred faglighed, samt social og personlig udvikling i fokus over et længerevarende forløb. Selve forløbet foregår over to år i 2. og 3.g og består af 16 obligatoriske seminarer og summercamps med unge fra hele regionen.
I løbet af første semester i 1.g vil du blive informeret om ATU, og på Canvas finder du både ansøgningsskema og forældregodkendelse hvis du er under 18 år.
For at komme i betragtning, skal du senest ultimo november skrive en motiveret ansøgning til talentkoordinator: