Antimobbestrategi

Trivsel - et fælles ansvar

overgang

De fem leveregler

Mobning er et fælles problem, som vi alle har ansvar for at forebygge og reagere på. Formålet med denne antimobbestrategi er at sikre et godt læringsmiljø og forebygge mobning, herunder digital mobning både på skolen og i fritiden. Vi tolererer ikke mobning i nogen form.

Vores elever skal leve op til gymnasiets værdier, hvoraf særligt værdien om individet i fællesskabet beskrives nærmere i følgende 5 leveregler:

  1.  Der er plads til individet i fællesskabet
  2.  Alle har ret til at høre til
  3.  Vi accepterer forskelligheder
  4.  Vi hjælper hinanden
  5.  Vi anerkender hinanden

Som elev på gymnasiet skal man deltage i skolens fællesskab og opføre sig med respekt og tolerance overfor både elever og medarbejdere. Elevernes trivsel er en forudsætning for læring, og alle skal være glade for og trygge ved at være i skole.

Vi prioriterer fællesskabet

Vores antimobbestrategi

Her kan du læse mere om, hvad mobning er og hvad vi gør, hvis der er elever som føler sig mobbet.
Formål arrow

Formålet med denne antimobbestrategi er at sikre et godt læringsmiljø og forebygge mobning, herunder digital mobning både på skolen og i fritiden. Vi tolererer ikke mobning i nogen form.

Mobning er et fælles problem, som alle på gymnasiet har ansvar for at forebygge og reagere på.

Hvad er mobning? arrow

Mobning er systematisk forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person i en sammenhæng, hvor personen er nødt til at være. En person er mobbet, når personen gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. Digital mobning kan være sværere at opdage, den er mere anonym, og rollerne kan være mere uklare.

Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) definerer mobning således:

  • Mobning i skolen udspringer af utrygge kulturer i klasser eller på de forskellige årgange.
  • Mobning kan ses som udstødelsesdynamikker mellem mennesker i sociale sammenhænge, som børn og unge ikke har mulighed for at trække sig fra. Mobbeprocesser markerer et fællesskab, hvor nogle anerkendes som værdige medlemmer, mens andre ikke anerkendes, og derfor udstødes som uværdige medlemmer af fællesskabet. Dermed defineres fællesskabet af, hvem der ikke er med.
  • Mobning handler om mere end blot et offer og en mobber. Det handler også om tilskuere og medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer.
  • Mobning er et gruppefænomen, og bekæmpelse af mobning i skolen handler i høj grad om at ændre kollektive dynamikker i klasser eller på årgange. Mobning handler altså ikke om svage elever, men om elever, som bliver gjort svage i et fællesskab.

Eksempler på digital mobning er:

  • at lægge eller dele krænkende eller diskriminerende tekst eller billeder på sociale medier.
  • at udelukke bestemte personer fra sociale fora, f.eks. fra en klassegruppe på Facebook.
Handleplan arrow

Hvad sker der ved anmeldelser fra elever, der føler sig mobbet, eller ved anmeldelser fra elever, der er vidne til mobning af andre på skolen?

  • Skaden anmeldes til klassen mentor eller skolens ledelse
  • Skadens omfang afdækkes, og indenfor 10 dage er der lagt en handleplan af den ansvarlige leder for klassen.
  • Berørte elever hjælpes og bistås i det videre forløb.
  • Der gives støtte til at få handlingerne stoppet.
  • Det videre forløb planlægges sammen med de involverede elever.

Da sagerne kan være meget forskellige, vil handleplanen udarbejdes individuelt for den enkelte elev.

Klageinstans arrow

Der er i regi af Dansk Center for Undervisningsmiljø oprettet en klageinstans for mobbeofre. Her kan eleverne selv tilgå en anvisning til, hvordan de skal forholde sig i tilfældet af oplevet mobning.