Som finanselev skal du rådgive kunderne om, hvilke lån, der er mest hensigtsmæssige i bestemte situationer, hvilken opsparing, der passer bedst til kundernes behov, og hvordan kunderne skaber balance i deres økonomi.
Du kan starte på finansuddannelsen med en eux business.
På hovedforløbet veksler du mellem skoleophold og arbejde i virksomheden.
På skoleopholdene har du fag om kunden, rådgiveren og virksomheden i den finansielle sektor og samfundsøkonomi med eksempler fra din hverdag ude i virksomheden. Du kommer til at gå på skoleforløb med andre elever, som også er i gang med at tage en finansuddannelse.
Som afslutning på din uddannelse skal du skrive en fagprøve, hvor du skal bevise, hvad du har lært i din 2-årige elevtid. Du skal formulere en problemstilling, fastsætte et mål samt planlægge og aflevere opgaven, inden du kan afslutte din uddannelse.
Du kan vælge mellem nedenstående valgfag: