Årets Grønne Mikrohandling

En pris til morgendagens forandrere

Årets Grønne Mikrohandling er en pris, som hylder elever og virksomheder, der gør en særlig indsats for vores fælles fremtid.

Vinderne af Årets Grønne Mikrohandling sammen med underviser fra TietgenSkolen
Trofæet, som overrækkes vinderne af Årets Grønne Mikrohandling 2025
Hvordan vindes titlen som Årets Grønne Mikrohandling?

En hyldest til de små forandringer, med stor betydning

På TietgenSkolen tror vi på, at små handlinger kan skabe store forandringer. Prisen gives til en elev, der med mod, kreativitet og engagement har omsat sin viden til en konkret indsats for en mere bæredygtig, socialt og økonomisk ansvarlig fremtid.

Mikrohandlingen kan indeholde elementer som bæredygtighed, miljøansvar eller socialt medborgerskab – og anerkender både elevens initiativ og virksomheden, som har taget imod og videreudviklet ideen.

Det er elever som disse, der inspirerer os til at tænke nyt, tage ansvar og skabe handlinger, som gavner både skole, virksomhed og samfund.

Med Årets Grønne Mikrohandling fejrer vi de unge forandringsagenter, der med indsigt og dedikation har gjort en positiv forskel.

Vinderne af Årets Grønne Mikrohandling 2025
Og vinderne er...

Michael Rose Lindekilde i samarbejde med Munck Civil Engineering a/s

Årets Grønne Mikrohandling er i 2025 givet til vores tidligere elev, Michael Rose Lindekilde, som i samarbejde med Munck Civil Engineering a/s har udfordret vaner og indført nye rutiner i virksomheden. Sammen har de formået, gennem koordinering og planlægning, at reducere brugen af luftfragt til Grønland, og dermed mindsket deres klimaaftryk uden at gå på kompromis med effektiviteten.
En indsats, der fortjener at blive hyldet og som samtidig kan inspirere til flere ansvarlige løsninger i fremtiden.