Årets Læreplads 2015

Wagner er Årets Læreplads 2015

DSC04929
DSC04936

Elevers personlige drive og seriøsitet altafgørende

Årets Læreplads 2015 blev indstillet af salgsassistentelev i Wagner, Rosengårdcentret, Almir Fatic. Vi har besøgt Almir Fatic og butikschef Dennis Due.

20 årige Almir Fatic startede som salgsassistentelev hos Wagner i Rosengårdcentret i august 2014. Forud for dette havde han gjort sig positivt bemærket som kandidat til en elevplads hos WAGNER ved Tietgens karrieremesse ”Mød Din Fremtid”:

”Vi lagde med det samme mærke til Almir, da vi så ham på jeres Mød Din Fremtid messe. Han havde det drive og den energi, som vi kigger efter i Wagner, og da vi efterfølgende havde Almir til 1. og 2. samtale, gjorde han også et rigtig godt indtryk. Vi er kræsne og gør et grundigt screeningsarbejde for at finde elever til butikkerne. De skal have dét, der skal til både personligt, socialt og fagligt. Vi anvender blandt andet DISC profilen for at finde ud af, om eleven passer godt ind i det team, der arbejder i butikken. Det er vigtigt at vide, hvem eleven er og hvad eleven kan”, fortæller butikschef Dennis Due.

Dyder, drive og drømme
I Wagner er de gode detaildyder som kundeservice og produktkendskab vigtige, men elevens drive og seriøse indstilling til uddannelsen og læretiden er altafgørende.

”Først og fremmest kigger vi efter, om eleven er sig selv og ikke spiller en rolle. Det mærker vi hurtigt. Eleven skal være servicemindet og seriøs, når det gælder arbejdet i butikken og arbejdet i skolen. Vi tolerer ikke sløs og vi forventer, at eleven både har et konkurrencegen og er socialt intelligent. Evnen til teamwork er i den forbindelse også meget vigtigt hos os”, uddyber Dennis Due.

For Almir selv er der ingen tvivl. Elevpladsen i Wagner er en stor drøm, der er gået i opfyldelse:

”Min elevplads hos Wagner har gjort mig voksen. Før var jeg jo kun en lille dreng, der gik på grundforløb på Tietgen, men min elevtid har simpelthen åbnet mine øjne. Jeg er meget taknemmelig for, at Dennis og mine kolleger har troet på mig og givet mig chancen for at vise, hvad jeg kan.

Jeg sætter hver dag mine egne budget- og salgstal, og det er en enorm motivationsfaktor for mig. Dennis stiller mig opgaver i butikken, og jeg løser dem ud fra, hvad jeg mener, er den bedste løsning og får så en samlet feedback, som jeg kan bruge i arbejdet. Der er en masse nyt, der skal læres både i butikken, på mine skoleophold og gennem WAGNER´s egne uddannelsesforløb, og jeg gør mit bedste hver dag. Jeg vil gerne være Danmarks bedste sælger hos Danmarks bedste læreplads med Danmarks bedste chef”, fortæller Almir med et glimt i øjet.

Sam-Wahid_Rema1000_2022

Indstil din virksomhed

Er du elev i en virksomhed, som du synes gør det godt i forhold til at lære dig op og gøre din elevtid spændende? Synes du din virksomhed fortjener en ekstra hyldest? Så kan du indstille den som Årets Læreplads.

På TietgenSkolen kårer vi Årets Læreplads Fyn inden for hver af vores fem områder: detail, handel, kontor, offentlig administration og event. En af disse vindere sender vi videre til den landsdækkende konkurrence om at blive Årets Læreplads i Danmark. Den nationale kåring sker i København hvert år i november.

Spørgsmål?

Kontakt os

Christel_Bjerremann_Hansen_CIHA_web22-removebg-preview
Christel Bjerremann
Elevpladskonsulent
Eud og eux business
Claus_Øgendahl_CLOG_web22-removebg-preview
Claus Øgendahl
Elevpladskonsulent
Eud og eux business
Karin_Sievers_KSIE_web22-removebg-preview
Karin Sievers
Elevpladskonsulent
Eud og eux business
Soeren-Holck_shsk_200x200-removebg-preview
Søren Holck Skov
Elevpladskonsulent
Eud og eux business
Jesper-Stentoft_JEST_web-removebg-preview
Jesper Stentoft
Uddannelseschef