Årets Læreplads 2019

Trade Point er Årets Læreplads 2019

DSC_7449
DSC_7441

Både det sociale og fagligheden er helt i top

Trade Point blev indstillet af kontoreleven Mie Larsen. Hun siger bl.a. sådan her om sin elevplads: "Trade Point er rigtig gode til at sørge for sociale arrangementer, som skaber team spirit, og så er der bare en rigtig høj faglighed."

En overrasket og glad oplæringsansvarlig
Oplæringsansvarlig hos Trade Point, Lars Johansen, modtog prisen sammen med Mie Larsen. Han har været Mies kontaktperson gennem hele hendes elevtid og har haft en stor betydning for, at Mie er faldet så godt til hos virksomheden. Her fortæller han om kåringen: "Den var vi ikke lige forberedt på. Vi har hende [Mie Larsen, red.] i 2 år, hvor hun bliver kastet ud i forskellige afdelinger. Og så har vi en kompetent og fuldendt medarbejder bagefter, som vi kan fastansætte."

Trade Point blev kåret ved et stort arrangement på Storms Pakhus, hvor alle indstillede elevpladser deltog. Her kårede vi også Årets Læreplads inden for vores fire andre katagorier:
Handel: Sika-Design
Detail: REMA 1000, Marienlund
Event: Ditlevsdal Bison Farm
Offentlig administration: Assens Kommune

Som noget nyt i år, kårede vi også Årets Innovative Læreplads, som blev JumpingFun - Trampolinpark.

Ved arrangementet var der taler fra Tietgen Business' erhvervsuddannelsesdirektør Dorte Dons Isager, Tietgen-direktør Annette Vilhelmsen og bestyrelsesformanden for Tietgen Peter Zinck.

Stort tillykke til alle vindere og de nominerede - og tak for en dejlig eftermiddag i Storms Pakhus

DSC_5755

Indstil din virksomhed

Er du elev i en virksomhed, som du synes gør det godt i forhold til at lære dig op og gøre din elevtid spændende? Synes du din virksomhed fortjener en ekstra hyldest? Så kan du indstille den som Årets Læreplads.

På TietgenSkolen kårer vi Årets Læreplads Fyn inden for hver af vores fem områder: detail, handel, kontor, offentlig administration og event. En af disse vindere sender vi videre til den landsdækkende konkurrence om at blive Årets Læreplads i Danmark. Den nationale kåring sker i København hvert år i november.

Spørgsmål?

Kontakt os

Christel_Bjerremann_Hansen_CIHA_web22-removebg-preview
Christel Bjerremann
Elevpladskonsulent
Eud og eux business
Claus_Øgendahl_CLOG_web22-removebg-preview
Claus Øgendahl
Elevpladskonsulent
Eud og eux business
Karin_Sievers_KSIE_web22-removebg-preview
Karin Sievers
Elevpladskonsulent
Eud og eux business
Soeren-Holck_shsk_200x200-removebg-preview
Søren Holck Skov
Elevpladskonsulent
Eud og eux business
Jesper-Stentoft_JEST_web-removebg-preview
Jesper Stentoft
Uddannelseschef