Årets Læreplads 2022

Tikko er Årets Læreplads 2022

Tikko 2022
DSC_5104
Play Icon
Årets Læreplads 2022

En dag med fokus på virksomheder, som gør det godt for vores elever

Ved et stort event på Stoms Pakhus fejrede vi tirsdag d. 27. september de virksomheder, som gør det ekstra god for vores elever under deres elevtid.

På TietgenSkolen finder vi hvert år en vinder inden for vores fem uddannelsesområder, og hylder alle de indstillede virksomheder. Det er eleverne ude i virksomhederne, som selv indstiller deres lærepladser til titlen som Årets Læreplads på TietgenSkolen.

På Storms Pakhus i Odense kårede vi i dag Årets Læreplads inden for vores fem uddannelsesområder:

  • Offentlig administration
  • Digital handel
  • Kontor
  • Handel
  • Detail

Kåringen sker på baggrund af indstillinger fra elever, som har skrevet og fortalt, hvorfor lige netop deres elevvirksomhed skal kåres som Årets Læreplads. Foruden en vinder i hver af de fem kategorier kårer vi også en samlet vinder, som går videre til den nationale konkurrence.

Og vinderne i 2022 er...

Bog & Idé Tarup Center - Detail arrow

Bog & Idé er indstillet af salgselev Martin Schjönning, der har været i butikken siden november 2021.

Martin skriver i sin indstilling, at det i den grad er butikschef Jette Sønderbeks fortjeneste, at butikken skal kåres som Årets Læreplads. Han skriver bl.a. således i sin indstilling: "Jette er ikke alene en inspirerende chef at arbejde under, hun er også en dygtig sparringspartner og oplæringsansvarlig, der indretter oplæringen og butikkens drift efter de ansattes behov, ikke omvendt."

Ansvar og frihed i sit arbejde
I sin indstilling fortæller Martin også, at hans mening og idéer altid bliver taget alvorligt, og dermed giver ham stor indflydelse på de ting, der sker i butikken. "Jeg har alt det medansvar og al den beslutningskraft jeg har brug for, for at føle mig som en fast del af medarbejderstaben, og frihed til at indrette de afdelinger, jeg har ansvaret for som jeg vil. Det er uendeligt lærerigt for mig, og jeg føler jeg er blevet klædt utroligt godt på rent fagligt, fordi jeg i dén grad har fået lov til at fordybe mig i butikkens drift."

Fra venstre ses: Butikschef i Bog & Idé Jette Sønderbek og elev Martin Schjönning.

GOG - Event arrow

GOG er indstillet af eventelev Frederik Drøscher.

Frihed under ansvar
Frederik fortæller i sin videoindstilling, at GOG skal kåres som Årets Læreplads inden for event fordi han har så stor frihed i sit arbejde og kommer vidt omkring. "Jeg har mange forskellige opgaver. Alt fra markedsføring til planlægning, koordinering, afvikling og evaluering. Der er så mange forskellige muligheder og det er med til at gøre at jeg lærer utrolig mange ting."

Familiefølelse
I sin indstilling fortæller Frederik også, at han har så godt et forhold til sine kolleger, at han ikke anser dem for kolleger, men mere for nogle gode venner. "GOG er et fantastisk sted at arbejde. Det er sjovt at være her og det er sjovt at møde ind på arbejde. GOG er bare verdens bedst arbejdsplads. Der er et fantastisk sammenhold her. Og så gør det ikke så meget at man kommer sent hjem engang i mellem for jeg får nogle fede oplevelser og erfaring med mig."

Fra venstre ses: GOG direktør Kasper Jørgensen og eventelev Frederik Drøscher.

Scandinavia Paint Solutions - Handel arrow

Scandinavia Paint Solutions er instillet af handelselev Tanja Madsen, som er ansat i virksomhedens indkøbsafdeling.

Tanja starter sin indstilling med at takke Scandinavia Paint Solution fordi de tog chancen ved at ansætte hende. Hun skriver: "De tog en chance ved at ansætte mig da jeg var 37 år gammel og uden anden uddannelse end min erfaring fra tidligere jobs. Plus en tidligere arbejdsskade i min højre arm."

Fra venstre ses: Oplæringsansvarlig Oscar Flindt og handelselev Tanja Madsen

Tikko - Kontor arrow

Tikko er indstillet af kontorelev Katrine Isbak Henriksen.

I sin indstilling lægger Katrine stor vægt på det gode sociale arbejdsmiljø på Tikko og hendes kollegers anerkendelse af hende som person og medarbejder: "Jeg bliver set på lige fod som med alle mine andre kollegaer. Det føltes ikke som om jeg er elev hos Tikko. Jeg bliver inddraget i alt det sociale når jeg er på arbejde." 

Udviklet sig personligt
Katrine skriver i sin indstilling, at hun i sin som elev hos Tikko, har været med til at udvikle hende personligt. Hun fortæller, at hun har lært at være forberedt på og håndtere akutte situationer. En egenskab hun ikke har været særlig god til inden hendes elevansættelse. Hendes kolleger har hjulpet hende med at tage tingene som de kommer. Hun skriver selv dette: "Jeg er en person som er meget struktureret, og dermed ikke er ret god til akutte uforberedte situationer som et aflyst arrangement. Mine kollegaer har virkelig lært mig at håndtere disse situationer, uden at jeg behøver at være stresset og frustreret over situationen. I stedet tager vi det hele med ro og ofte et smil."

Foruden titlen i kategorien "Kontor", så tog Tikko også titlen som Årets Læreplads - stort tillykke!

Fra venstre ses: Maja Tulsgaard Jensen (oplæringsansvarlige), Katrine Isbak Henriksen (elev), Troels Lyngholm Hansen-Christensen, Helena Jensen & Monique Nissen

Skatteankestyrelsen - Offentlig administration arrow

Skatteankestyrelsen er indstillet af administrationselev Rikke Bjørk May, som startede i september 2021. Rikke er Skatteankestyrelsens første elev.

God opstart
Rikke har mange argumenter for, hvorfor Skatteankestyrelsen skal vinde titlen som Årets Læreplads. En af de ting, som hun lægger stor vægt på, er den gode og varme modtagelse hun har fået da hun startede hos Skatteankestyrelsen tilbage i september sidste år. Rikke skriver: "Alle fik mig til at føle min velkommen og som en ’alm.’ ansat, hvilket i mine øjne var et kæmpe plus, da jeg på forhånd havde haft min tvivl om, hvordan det ville være at skulle være elev og være den, der skulle gå til andre med spørgsmål. Jeg følte mig meget velkommen og taget godt imod."

Den gode modtagelse og hendes nye kollegers måde at se hende som en helt almindelig ansat på, har i følge Rikke "haft en kæmpe betydning for min arbejdsglæde og følelsen af at være en del af temaet på lige fod med alle andre. Jeg kunne ikke have ønsket mig bedre kollegaer eller chef, der virkelig er en dygtig faglig kompetent chef, som jeg altid har følt, jeg kunne henvende mig til."

Fra venstre ses: Therese Elmegaard og Jeanett Plesnow. Elev Rikke Bjørk May var på studietur, og kunne desværre ikke deltage.

Julie-Soerensen-Andreasen_JYSK-detailelev2022_5

Indstil din virksomhed

Er du elev i en virksomhed, som du synes gør det godt i forhold til at lære dig op og gøre din elevtid spændende? Synes du din virksomhed fortjener en ekstra hyldest? Så kan du indstille den som Årets Læreplads.

På TietgenSkolen kårer vi Årets Læreplads Fyn inden for hver af vores fem områder: detail, handel, kontor, offentlig administration og event. En af disse vindere sender vi videre til den landsdækkende konkurrence om at blive Årets Læreplads i Danmark. Den nationale kåring sker i København hvert år i november.

Spørgsmål?

Kontakt os

Christel_Bjerremann_Hansen_CIHA_web22-removebg-preview
Christel Bjerremann
Elevpladskonsulent
Eud og eux business
Claus_Øgendahl_CLOG_web22-removebg-preview
Claus Øgendahl
Elevpladskonsulent
Eud og eux business
Soeren-Holck_shsk_200x200-removebg-preview
Søren Holck Skov
Elevpladskonsulent
Eud og eux business
Jesper-Stentoft_JEST_web-removebg-preview
Jesper Stentoft
Uddannelseschef