Studieturen på HHX

Skab minder for livet

Stemningsbilleder fra elevernes tur til Amsterdam. Gruppebilleder ved havnefronten, kanalerne, på byvandring og på stadion.
Oplevelser der skaber fællesskab

På studieturen oplever vi sammen, vi griner sammen og vi lærer sammen.

I Amsterdam oplevede 3.g'erne hvordan cykelturen gennem byens gader gav et unikt indtryk af den gamle købsstad. Her blev fællesskabet styrket langs kanalerne og byens gamle gader.

Stemningsbilleder fra elevernes tur til USA. Gruppebilleder ved National Historical Park, Kennesaw Mountain National Battlefield Park og byvandring i New York
Faglighed i virkeligheden

Med studieturen flyttes undervisningen fra klasselokalet og ud i verden

Eleverne fra Global studies havde en uforglemmelig studietur til USA, hvor rejsen bød på storbyens puls i New York, politik i Washington D.C. og historisk kultur i Atlanta. På studieturen bliver teorierne fra hhx konkrete og man oplever, at det man lærer, faktisk har betydning i praksis.

Stemningsbilleder fra elevernes tur til Wien.
Studieturen fortsætter i klasselokalet

Efter studieturen tages oplevelserne og relationerne med hjem

I Wien udforskede eleverne byens rige kulturarv og delte masser af gode stunder sammen. For eleverne blev det en uge, der ikke bare styrkede fællesskabet, men også gjorde undervisningen mere nærværende, fordi de nu havde set og oplevet teorien i praksis.

Studieturen skaber minder og sammenhold, der fortsætter længe efter eleverne er tilbage på TietgenSkolen hhx.

Praktisk info om studieturen
Er du nysgerrig på alt det praktiske omkring studieturen på hhx?
På TietgenSkolen hhx er studieturen et samarbejde mellem lærere og elever. Sammen sørger vi for, at turen bliver både faglig, sjov og fuld af gode oplevelser. Her finder du svar på de spørgsmål, der oftest dukker op.
Hvornår ligger studieturen?

Studieturen finder sted i 3.g i uge 41 og varer fem dage med fire overnatninger.

For elever på studieretningerne Global Studies og Forretningsudvikling er der desuden en ekstra tur allerede i 1.g i forbindelse med eksamensperioden.

Hvor går studieturen hen?

Studieturens destination varierer fra år til år, og bestemmes ud fra nogle faste retningslinjer. Vi rejser som udgangspunkt med bus eller tog, medmindre destinationen ikke tillader dette. Der vælges altid et sted, hvor vi kan kombinere faglige oplevelser med kultur, historie og store oplevelser. For at sikre de bedste rammer for studieturen, fordeler vi klasserne så der maksimalt er to klasser i samme by.

På studieturen vil der ved deltagelse være en egenbetaling.

Hvad oplever vi på studieturen?

Studieturen byder på en god blanding af fælles aktiviteter og tid til at gå på opdagelse sammen i mindre grupper. Vi oplever kultur og ser nogle af de største seværdigheder, men der er også masser af plads til at udforske byen på egen hånd og skabe jeres egne minder undervejs.

For at alle kan få den bedste oplevelse, har vi nogle fælles rammer og retningslinjer, som vi tager med på rejsen, blandt andet vores alkoholkodeks. Det betyder, at turen bliver både sjov, tryg og fuld af oplevelser, som alle kan være med til.

Glimt fra studieturen