Et uddannelsestilbud til unge og voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelse. Projektet KLAR TIL START skal hjælpe unge og voksne med en diagnose indenfor autismespektret til et en fastansættelse.
Der er tale om landets eneste træningsforløb med indbygget jobgaranti og med landets bedste afklaringsforløb for målgruppen i kraft af et forpligtende erhvervssamarbejde, fagligt stærke personlige vejledere og anerkendte dokumentationsmetoder.
KLAR TIL START startede i 2013, da dagligvarebutikken Fakta tog de første kandidater ind det kompetencegivende forløb, og det har vist sig, at projektet er en stor succes. I projektet får unge med autisme muligheden for at gennemføre en erhvervsuddannelse.
I projektet vender mange unge med autismes handicap til en spidskompetence indenfor butiksdrift. Ved forløbets start udstedes der en ansættelsesgaranti, og 80 % af alle visiterede deltagere fuldfører forløbet, hvorefter der er fast job. Hele 95 % af alle ansatte siden projektets start i 2013 er fortsat i job.
KLAR TIL START er landsdækkende og udvikles af nonprofit-organisationen, Fonden UNGEs, med støtte fra den A.P. Møllerske Støttefond og VELUX FONDEN.