Bliv klogere på hhx-uddannelsen og alle vores unikke og spændende fag. Oplev vores store gymnasium hvor faglighed og fællesskab er i fokus. Mød vores elever, undervisere og studievejleder.
Vi ses til januar 2024!
Sammen med vores elevambassadører er vi klar til at byde dig velkommen på vores gymnasium fra kl. 18.30.
Kl. 19.00 kan du høre vores rektor og elever fortælle om TietgenSkolen i vores idrætshal C.F. Tietgen Boxen.
Fra kl. 19.30 har vores elever og undervisere planlagt en række aktiviteter, så du kan blive klogere på hhx-uddannelsen, fagene og vores gymnasium.
Der vil være gratis kaffe i kantinen og gratis pølser ved udgangen. Tietgen Charity sælger kage i stueetagen, hvor al overskud går til velgørenhed.
Fra kl. 19.30 og frem til 21.00 kan du vælge mellem forskellige aktiviteter for at blive klogere på vores gymnasium:
På hhx har vi verdens bedste elevorganisation, Tietgen Cooperation, som med alle sine aktiviteter og arrangementer, er med til at give dig tre år du aldrig glemmer.
Tietgen Cooperation er den overordnede betegnelse for elevrådssystemet på Tietgen Handelsgymnasium, der består af de fem udvalg: Festudvalget, Aktivitetsudvalget, Magazine, Charity og Promotion. Udover det sociale liv, beskæftiger Tietgen Cooperation sig også med de mere uddannelsesrelaterede emner på gymnasiet, hvilket sker gennem gymnasiets elevråd.
Jeg valgte Matematik & samfund fordi jeg godt kan lide økonomi. Økonomi er noget, som påvirker hele samfundet. Det handler ikke kun om penge. Det handler om vores arbejdsmarked og alt det, der påvirker os.
Lucas Westphal - Matematik & samfund
Den måde lærerne integrerer virkeligheden i undervisningen, er ved at vi arbejder med cases. Det er en fast del af undervisningen at vi arbejder med cases fra virkeligheden.
Victor Nygaard - Marketing Eliteidræt
På hhx forbereder jeg mig til at komme ud i den virkelige verden, fordi meget af det vi arbejder med i timerne, handler om det der sker ude i verden.
Klara Mathisen - Forretningsudvikling