Konference om grøn omstilling

Konference om grøn omstilling

I projekt MORE holder vi konference om grøn omstilling mandag den 28. november 2022 kl. 12.30 - 17.00 på TietgenSkolens kursusafdeling på Rugårdsvej 286 i Odense NV. Konferencen er gratis hvis du tilmelder dig her.

Ana_Ukrainere_i_job_2022-removebg
Verdensmaals-hjul-gennemsigtig-RGB
Se programmet her

Program

12.30: Registrering og kaffe/the

13.00: Velkomst

13.10: ”Den grønne omstilling” af Lars Christian Lilleholt, medlem af Folketinget, Venstre

13.40: “For fremtidens skyld” af Ronny Saul, administrerende direktør, Jespers Torvekøkken

14.10: “Bæredygtige produkter som en del af regnskabet” af Kim Hansen, Sales Director, Kansas

14.40: Kaffepause i grupper

15.10: ”Grøn omstilling skal være god forretning før vi får smv’erne med” af David Grube Hansen, Chief Operating Officer, Buy2Sell

15.40: ”Montana – fra grønt regnskab til EU Ecolabel på 25 år” af Mikkel Wildfang, Production Director, Montana

16.10: Opsamling ved moderator

16.30: Netværk og mulighed for at møde oplægsholderne.

17:00: Tak for i dag

Oplægsholdere_konference_MORE2022
Dagens oplægsholdere

Mød virksomhederne

Jespers Torvekøkken arrow
Jespers Torvekøkken blev grundlagt i 1991 af kok Jesper Holmberg ud fra en vision og ambition om at lave velsmagende, sund og lækker frokost til medarbejderne rundt om i virksomhederne i Storkøbenhavn.
Madspild har altid været på agendaen i Jespers Torvekøkken. Det er en ekstremt vigtig dagsorden. Madspild giver ingen mening for nogen, og slet ikke for en kok, der er stolt af sit håndværk. Vi har derfor altid arbejdet med at mindske madspildet mest muligt.
Derfor er det også helt naturligt, at vi også deltager aktivt i det politiske arbejde med denne dagsorden. Dette gøres ved at deltage i forskellige udviklingsprogrammer, fora samt tænketanke, hvor vi kan være med til at påvirke hvordan, der arbejdes både lokalt, nationalt og internationalt med madspildet

Kansas arrow

Vores rødder er på et sted, hvor udvikling, forskning og kvalitet danner grundlag for fremtiden, og den vigtigste råvare er de mennesker, som bor der og deres idéer .
Det er nu muligt at bære miljødeklareret (EPD) arbejdstøj hele året. Fristads Green er verdens første miljødeklarerede tøjkollektion, der er karakteriseret af miljøvenlig tænkning og innovative
løsninger for at sikre minimal belastning af miljøet. Hele produktionskæden er baseret på miljøtænkning og innovative løsninger, der giver det mindst mulige miljøaftryk.

Buy2Sell arrow

Buy2Sell blev etableret i 2017 og siden den dag, har der ikke været en dag, hvor der ikke har været fart over feltet. Visionen om at elektronik ikke altid kun skal kasseres, men derimod afsættes på andre markeder, hvor der er efterspørgsel for tingene er dermed i stor stil vokset. Brugt elektronik bliver ofte kasseret, da det danske virksomheder hurtigt nedskriver deres varer. Men det er ikke nødvendigt at smide dem ud! Der findes altid en aftager af tingene, hvis man bare udvider sit marked ud over de danske grænser.

Montana arrow

Det familieejede Montana Furniture har siden 1982 leveret personlig opbevaring til familier på tværs af generationer. Det danske high-end møbelbrand blev etableret af Peter J. Lassen, som også skabte det modulære Montana System.
Hos Montana tager vi vores miljøforpligtelser seriøst. Allerede for 25 år siden indførte Montana grønt regnskab som resultat af et projektsamarbejde med Miljøstyrelsen. I 2019 blev Montana indehaver af miljømærket, EU Ecolabel. Vi blev dermed blandt de allerførste danske møbelproducenter, som opnår det officielle miljømærke i EU.

MORE-spirer_600x800_2022

Bliv inspireret til at tænke bæredygtigt

Glæd dig til:

  • Konkrete tips til at arbejde med grøn omstilling i din virksomhed
  • Netværke med andre virksomheder og oplægsholdere
  • Faglig viden om grøn omstilling
  • Eventuelle nye samarbejdspartnere

Konferencen er gratis. No-show gebyr på 200 kr.

Samarbejdspartnere_MORE
Samarbejdspartnere
Har du spørgsmål til konferencen?

Kontakt os

Charlotte-Birkthoej_removebg-preview
Charlotte Birkshøj
Projektleder
Projekter