Sammen med partnerskoler i Syddanmark er vi ved at udvikle et helt nyt højteknologisk lærings- og vejledningsspil, som går under navnet ’T.E.G. Solution’. Projektet er målrettet elever i udskolingen og kobler klimaudfordringerne til de unges uddannelsesvalg.
Du kender måske til City of Educatia? Det var et læringsspil, som fungerede som et supplement til den kollektive vejledning i grundskolerne og styrkede de unges kendskab til de mange spændende uddannelsesvalg, hvad enten de vælger en erhvervsuddannelse (EUD) eller den erhvervsfaglige studentereksamen (EUX).
T.E.G. Solution er et nyt og opdateret spil, som omdanner skoledagen til et spilunivers ved hjælp af bl.a. AR-teknologi. Med udgangspunkt i erhvervsuddannelserne skal eleverne i løbet af skoledagen finde frem til løsninger på konkrete opgaver relateret til de klimaudfordringer, vi står overfor. Eleverne kan dermed se deres fantasier, idéer og løsningsforslag på missionerne udspille sig i den virkelige verden, som et virtuelt ekstra lag.
Formålet med T.E.G. Solution er, at eleverne får større indsigt i og forståelse for, hvad de erhvervsrettede uddannelser og karrieremuligheder kan bidrage med i relation til grøn omstilling og balance på vores planet. Gennem forløbet bliver løsningsforslag på klimaudfordringerne tydeliggjort og italesat, samtidig med at bæredygtighedsbegrebet gøres mere håndgribeligt for eleverne.
Formålet er at mindske klimaangst blandt eleverne og vise dem, at de, via deres valg af uddannelse og konkrete handlinger, kan gøre en forskel og skabe en positiv forandring.
T.E.G. Solution er støttet af midler fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje. Det er udviklet af nedenstående erhvervsskoler i samarbejde med spilfirmaet, Serious Games Interactive.
Stockholm Resilience Centre hos Stockholm Universitet bakker op om T.E.G. Solution, og bidrager med viden omkring de 9 Plantary Boundaries, som spillet bruger som et væsentligt element.
Projektet er et samarbejde med disse institutioner:
Syddansk Erhvervsskole, Gråsten Landbrugsskole, Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier, Dalum Landbrugsskole, Business College Syd, Campus Vejle, Kold, Tietgenskolen, SOSU FVH, IBC, Hansenberg, SOSU Fyn, Rybners, EUC Syd, SOSU Syd, SOSU Esbjerg, EUC Lillebælt.
Du kan allerede nu booke en T.E.G. Solution Dag til din folkeskoleklasse.
Kontakt bookingkoordinator, Kirsten Ulstrup, på tlf: 6312 6802.
Træffetid: 08.00 – 13.00.