Speeddating for elev og virksomhed

Karrieredag Fyn

Karrieredag Fyn er en årlig jobmesse, hvor virksomheder og elever mødes for at jobdate. Karrieredagen er en oplagt mulighed til at markedsføre din virksomhed, som en potentiel elevplads over for vores dygtige eud- og eux-elever.

Vi ses på TietgenSkolen eud & eux onsdag d. 28. januar 2026!

 

Design uden navn (5)
Karrieredag_2024_10

Mød eleverne direkte på Karrieredag Fyn

På Karrieredag Fyn deltager flere hundrede fynske elever, som er friske, nysgerrige og på jagt efter en elevplads, når de har afsluttet deres uddannelse i hhv. januar og i juni. Eleverne søger elevplads inden for handel, kontor, detail og event.

Vi afholder næste Karrieredag onsdag d. 28. januar 2026 på TietgenSkolen eud & eux.

Karrieredagen er en oplagt mulighed for din virksomhed til at markedsføre sig overfor eleverne - og måske spotte din kommende elev! Erfaringer viser, at der skabes mange gode kontakter mellem virksomheder og elever, og der nås sædvanligvis mange små jobsamtaler. Mange virksomheder fortæller ligeledes, at de skabte første kontakt til deres elever på disse messer – en ægte win-win situation!

Karrieredag er et samarbejde mellem TietgenSkolen, Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier, Handelsgymnasiet Vestfyn og Nyborg Gymnasium.

Karrieredag_2024_6

Nyt tiltag til Karrieredagen: Speeddating mellem elever og virksomheder

Til Karrieredagen introducerer vi et spændende nyt format: speeddating-sessioner, der afholdes bag standene i salen.

Formålet er at skabe endnu tættere kontakt mellem vores elever og virksomhederne – på en mere dynamisk måde. Hver virksomhed får mulighed for at møde op til otte elever i en hurtig, fokuseret samtale, som kan åbne døren til potentielle uddannelsesaftaler.

Med denne kombination af speeddating og de traditionelle stande ønsker vi at inspirere eleverne til at opdage nye virksomheder og brancher, som de måske ikke tidligere har overvejet, og skabe en værdifuld bro mellem erhvervslivet og fremtidens talenter.

Karrieredag Fyn
Karrieredag Fyn 2025
Stemningsvideo fra Karrieredag Fyn
play button
Afspil hele videoen
FAQ
Praktisk info om Karrieredag Fyn
Hvor bliver Karrieredag Fyn afholdt?

Karrieredag Fyn 2026 bliver afholdt på TietgenSkolen eud & eux, Seebladsgade 12, 5000 Odense C.

Hvem vælger hvilke elever, der skal deltage i speeddating?

Vi udvælger op til otte elever pr. virksomhede til at deltage i speeddating.

Hvilke elever kommer til Karrieredag Fyn?

Til Karrieredag Fyn deltager elever fra hele Fyn, som er i gang med en eud eller eux inden for handel, kontor, detail eller event.

Skal du tilmeldes Karrieredagen?
Kontakt vores elevpladskonsulent for tilmelding og praktisk info i forbindelse med opsætning af stand og mødetidspunkt.
Christel_800x800-removebg