Delaftale med elever fra Elevpladscenteret

Ansæt en elev for en kortere periode

Hvis du som virksomhed ikke har mulighed for at ansætte en elev i hele 2 år, kan du vælge at ansætte en elev i fx 6 eller 10 måneder. Eleven vil så komme fra TietgenSkolens Elevpladscenter.

2-glade-euxpiger2020_fritlagt3_web22
eud-eux-dreng

Elever fra TietgenSkolens Elevpladscenter

Hvis du som virksomhed er på udkig efter en elev for en kortere periode end to år, vil elever fra TietgenSkolens ElevpladsCenter være oplagte. Eleverne har alle afsluttet et grundforløb indenfor enten detail-, handels- eller kontoruddannelsen, men ikke fået en elevplads. Derfor arbejder de i elevpladscenteret.

I elevpladscenteret arbejder eleverne inden for deres speciale, kommer på de obligatoriske skoleophold og afslutter med en fagprøve. Uddannelsen er ligestillet med en ordinær elevuddannelse på det private eller offentlige arbejdsmarked.

Hvilke muligheder har du?
Korte uddannelsesaftaler
Som virksomhed kan du indgå en uddannelsesaftale med en elev på flere måder. Den almindelige aftale er en aftale på 2 år, hvor eleven veksler mellem arbejde i din virksomhed og skoleforløb. Har din virksomhed ikke mulighed for at tage en elev i et helt uddannelsesforløb på to år, så tænk i en kortere aftale. Det vigtigste er dog, at din virksomhed er godkendt som uddannelsessted. Forudsætningen for at blive godkendt er, at der i virksomheden er en eller flere faglærte medarbejdere inden for samme uddannelse som eleven.
Praktik

Hvis din virksomhed er godkendt som uddannelsessted, kan du få en elev i praktik i op til tre uger uden omkostninger.

Restaftale

Du har mulighed for at lave en uddannelsesaftale med en elev, som din virksomhed allerede har lært at kende gennem et praktikforløb. Sammen indgår I en uddannelsesaftale for resten af elevens elevtid.

Delaftale

Din virksomhed overtager eleven i en periode på minimum tre måneder. Denne aftale bruges ofte, hvis en virksomhed ikke har arbejdsopgaver til eleven i et to-årigt uddannelsesforløb.

Kort uddannelsesaftale

Du har mulighed for at indgå en kort uddannelsesaftale for en mindre del af elevens uddannelse. En kort uddannelsesaftale skal dog indeholde mindst én praktikperiode og ét skoleophold.

Kombinationsaftale

Din virksomhed kan i samarbejde med en eller flere virksomheder indgå en uddannelsesaftale med en elev, så aftalerne tilsammen danner en hel elevuddannelse på to år. Alle uddannelsesaftaler skal dog være på plads og dække uddannelsesforløbet inden den første aftaleperiode begynder.

Vil hjælper dig hele vejen

Kontakt en elevpladskonsulent

Christel_Bjerremann_Hansen_CIHA_web22-removebg-preview
Christel Bjerremann
Elevpladskonsulent
Eud og eux business
Claus_Øgendahl_CLOG_web22-removebg-preview
Claus Øgendahl
Elevpladskonsulent
Eud og eux business
Soeren-Holck_shsk_200x200-removebg-preview
Søren Holck Skov
Elevpladskonsulent
Eud og eux business
Jesper-Stentoft_JEST_web-removebg-preview
Jesper Stentoft
Uddannelseschef