Tag en eud business på Tietgenskolen

Eud - den hurtige vej til erhvervslivet

1 år i skole og 2 år som elev
Uddannelsens opbygning
En eud business er et år i skole og to år som elev. Med en eud business kommer du hurtigt ud og skaber en karriere i erhvervslivet. Uddannelsen åbner op for spændende karrieremuligheder inden for butik, handel og event.
Grundforløb 1 - ½ år
Grundforløb 1 er for dig, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse. Du skal både have grundforløb 1 og grundforløb 2. På grundforløb 1 starter du på fagretningen eud business, hvor du lærer om kundeservice og hvordan tingene fungerer inden for butiks- og handelsbranchen. Du bliver også klogere på hvilke arbejdsopgaver, der ligger inden for de tre brancher; butik, handel og event. Husk at angive fagretning (eud business) når du søger om optagelse på optagelse.dk.

Indhold på grundforløb 1

Du får undervisning i grundfagene:
  • Dansk C
  • Engelsk C
  • Erhvervsfag (fx kommunikation, samarbejde)
Når du har afsluttet grundforløb 1 fortsætter du videre på grundforløb 2.
Grundforløb 2 - ½ år

Du skal starte på grundforløb 2, hvis det er mere end 14 måneder siden du har forladt grundskolen. Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse skal du starte på grundforløb 1.

Inden du starter på grundforløb 2 skal du vælge hvilken branche du vil specialisere dig inden for: butikhandel eller event.

Indhold på grundforløb 2

På grundforløb 2 får du undervisning i fagene:

  • Afsætning C
  • Virksomhedsøkonomi C
  • Erhvervsinformatik C

Derudover får du et uddannelsesspecifikt fag, der gør dig klar til en elevplads indenfor den branche du har valgt. Her lærer du om begreber, services og andre færdigheder, som er relevante i din branche.

Du afslutter grundforløb 2 med et grundforløbsprojekt, der, sammen med dine grundfag, er adgangsgivende til en elevplads på hovedforløbet. Til eksamen skal du op i et af grundfagene samt dit eksamensprojekt.

Når du har afsluttet grundforløb 2 fortsætter du videre på hovedforløbet og din to-årige elevtid i en virksomhed.

Du kan også tage grundforløb 2 online - Læs mere her.

Hovedforløb - 2 år

Når du har bestået grundforløbet, venter sidste del af din uddannelse: Hovedforløbet. Det er her du skal bruge al den viden du har fået som elev i en virksomhed. Under hovedforløbet veksler du mellem arbejde i virksomheden og skoleforløb. Du får elevløn under hele hovedforløbet.

På hovedforløbet specialiserer du din inden for den branche du valgte på grundforløbet - butik, handel eller event. Du lærer branchen at kende ved at arbejde ude i virksomheden, og du får teorien ind på dine skoleophold.

Klara-Mathisen_Nikolaj-Holbeck22_hhx(3)

Er du student?

Har du en stx, htx eller hf? Vil du gerne have en elevplads indenfor detail, handel, kontor eller event? Så er eus online på 5 uger lige noget for dig. Vi starter hold hver måned i løbet af hele skoleåret, så du kan starte, når det passer dig.

Er du i tvivl, prøv vores 3-dages EUDPraktik i uge 43.

Cases

Bliv inspireret af vores nuværende og tidligere elever

Dreng_detail-elektronik

Jeg vil gerne hjælpe folk og servicere dem - jeg drømmer om at arbejde indenfor elektronik

Rasmus, detailelev

Sofie Broby_eud_detailelev

Jeg drømmer om at komme ud og gøre en forskel for kunderne i detailhandlen. Jeg glæder mig til at komme ud og arbejde med B2C-kunder.

Sofie Broby, detailelev

rasmus_eudeux

Det var lidt hårdt i starten fordi mine venner gik på gymnasiet. Men jeg ved, at når jeg kommer ud på den anden side, står jeg stærkere.

Rasmus, handelselev i Bygma

Eux studenter 2021
Hvorfor eud business?

Derfor skal du vælge eud business

  • Kom hurtigt ud på arbejdsmarkedet
    Med en eud business kommer du hurtigt ud og skaber dig en karriere i erhvervslivet. Som elev på hovedforløbet vil du gå fra at få SU til at tjene dine egne penge.
  • En uddannelse tæt på virkeligheden
    Vi har et tæt samarbejde med erhvervslivet, og vores undervisere inddrager ofte lokale virksomheder i undervisningen. Det kan fx være til at komme med kreative inputs eller løse en aktuel udfordring.
  • Et godt studiemiljø
    Vi ved at et godt studiemiljø er med til at give dig en god og motiverende skolegang, derfor prioriterer vi at skabe rum og tid til, at du kan være sammen med dine klassekammerater.
  • Undervisere med erhvervserfaring
    Alle vores undervisere har haft en karriere i erhvervslivet inden de kom hos os. Derfor vil de være skarpe til at koble teori fra bøgerne til praktiske eksempler fra virkeligheden.
Eux student 2019 kvinde
Eud business kort fortalt
Hvad er eud business?
Eud business er den hurtige vej til en karriere i erhvervslivet
play button
Afspil hele videoen
DSC_9159
Optagelse og adgangskrav

Sådan starter du på eud business

  • Adgangskrav
    Du skal have afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse med mindst 02 i gennemsnit i dansk og matematik for at blive optaget på eud business.
  • Optagelse
    Du skal søge om optagelse på eud business på optagelse.dk. Her skal du under fanebladet 'Uddannelsesønsker' finde TietgenSkolen, vælge fagretningen 'eud business' samt en startdato. Du finder os ved at vælge 'Uddannelsesområde: Erhvervsuddannelse' og 'Hovedområde: Kontor, handel og forretningsservice'.
Eud business
Tag en eud business som Camilla
play button
Afspil hele videoen
Er du i tvivl om dine muligheder? Kontakt en af vores studievejledere, de kan hjælpe dig
Vores studievejledere sidder klar til at hjælpe dig med at finde den uddannelse, som passer til dig og dine drømme.
Lucas-Westphael22_sjov_hhx(3)